AKADEMIET BOCUSE D'OR DANMARK

Fotots på siden er taget af Claes Bech-Poulsen m.fl.

BOCUSE D'OR

HISTORIEN OM

Bocuse d’Or er det uofficielle gastronomiske verdensmesterskab, der afholdes hvert andet år i Lyon, Frankrig. Konkurrencen blev stiftet i 1983 af den franske kok Paul Bocuse, der døde 91 år gammel i 2018. 

Ved konkurrencen har deltagerne 5 timer og 35 minutter til at lave to retter klar til dommerpanelet. Konkurrencen dikterer hvilke råvarer, der er hovedemner for retterne, og kokkene må selv vælge garniturer. Reglerne kan ændre sig fra år til år. Retterne bliver dømt ud fra smag, æstetik og tid, men der bliver også skelet til andre faktorer som eksempelvis orden i køkkenet. Ved seneste Bocuse d'Or deltog 24 hold fra hele verden.

Den næste europæiske kvalifikationsrunde finder sted i Tallinn, Estland i juni 2020. Finalen i Lyon finder sted i i 2021. 

Danmarks deltagelse i Bocuse d’Or er en vigtig forudsætning for det stærke internationale fokus, som dansk gastronomi har nydt godt af de senere år. Det gælder både de danske kokkes høje tekniske niveau og store kreativitet og ikke mindst de danske råvarers særlige smag og klimaskabte kvaliteter. Danske toprestauranter tiltrækker journalister og foodies fra hele verden, men det er i lige så høj grad Danmarks konsistent fornemme placeringer ved Bocuse d’Or, der har fået de internationale gastronomiske miljøers øjne op for dansk gastronomi.

”Der er rigtig mange lande, der har opdaget vigtigheden i at deltage i Bocuse d’Or. Det er en fantastisk mulighed for at brande sit land internationalt og en fantastisk måde at promovere sit lands råvarer på. Det er en del af konkurrencebetingelserne, at retterne skal have et nationalt islæt.”

 

”Der ville ikke være noget Geranium i dag, hvis det ikke var for Bocuse d’Or. Det var en svær tid, da vi åbnede under finanskrisen, men så blev jeg kåret til verdens bedste kok og Noma til verdens bedste restaurant. Det gjorde en stor forskel.”

Rasmus Kofoed, Geranium

Tidligere guld-, sølv- og bronzevinder