AKADEMIET BOCUSE D'OR DANMARK

  • LinkedIn - Bocuse d'Or Danmark
  • Facebook - Bocuse d'Or Danmark
  • Instagram - Bocuse d'Or Danmark

Fotots på siden er taget af Claes Bech-Poulsen m.fl.

Ronni Mortensen vinder udvælgelseskonkurrencen

Vinderen af den nationale udvælgelseskonkurrence til Bocuse d’Or er fundet. Det bliver Ronni Mortensen fra Geranium, der skal sikre Danmark en plads ved næste Bocuse d’Or-finale i januar 2021. Ronni Mortensen vandt foran Tommy Friis på andenpladsen og Christoffer Brink på tredjepladsen i en konkurrence, der var præget af koncentration, høj stemning og fuld sol under Bella Centers glastag fra start til slut. Sebastian Holberg Svendsgaard modtog prisen som bedste assistent.


Ronni Mortensen fik sammenlagt 1359 point ud af 1600 mulige. På andenpladsen kom Tommy Friis fra Hotel og Restaurant Fru Larsen med 1322 point, og på tredjepladsen Christoffer Brink, tidl. Frank, med 1095 point. Pointene blev uddelt efter kriterierne: smag, originalitet, tekstur og tilberedning, visuelt udtryk og sauce. Der blev også uddelt en pris til den kokkeassistent under 23, som på bedste vis bidrog til teamworket i køkkenet. Denne pris gik til Sebastian Holberg Svendsgaard, som var assistent for Ronni. Vinderne fik overrakt diplomer, medaljer og blomster af Kenneth Toft-Hansen, der vandt guld ved finalen i Lyon i år, hans assistent, Christian Wellendorf, og formand for Akademiet Bocuse d’Or, Ritt Bjerregaard.


Ronni Mortensen bliver næste danske Bocuse d'Or-kandidat

Tak for indsatsen til alle kokke, tjenere, coaches, dommere, hele teamet bag konkurrencen samt publikum, som sørgede for en fantastisk stemning hele dagen. Et kæmpe tillykke herfra til Ronni og hans team!

267 visninger