Danmark vinder guld ved Bocuse d'Or Europe 2026
For tredje gang i træk har Danmark vundet guld ved Bocuse d'Or Europe. Christian Wellendorf og commis Gustav Spurre leverede en historisk præstation i Marseille og tog førstepladsen foran Norge og Italien i en konkurrence med 20 af Europas dygtigste hold. Det er kulminationen på måneder af forberedelse, utallige timer i køkkenet og et hold der har givet alt. Endnu en flot præstation fra Danmarks kandidat - vi er utrolig stolte!
Og med det kvalificerer Danmark sig med sejren direkte til Bocuse d'Or Grand Final i Lyon i januar 2027.